skip to Main Content
Menu
Trafik

On the Road

Der er forskellige muligheder når man skal leje bil. Det nemmeste er, at booke i forvejen og booke online.

Du kan booke direkte hos de forskellige udlejningsfirmaer som Hertz, Avis, Budget, Dollar osv., eller anvende en mægler som Autoeurope og Rentalcars.

Ideen med at anvende en mægler er, at de har aftaler med flere udlejningsfirmaer, og du får derfor et større udvalg samtidigt med at de normalt har alle forsikringerne med i prisen. Forsikringer er noget at det svære at overskue mht. bil leje, og det er derfor vigtigt at læse lejeaftalen igennem for at se hvordan man er dækket.

Enkelte rejseforsikringer dækker også elementer som f.eks. person forsikring, (personforsikring er sommetider kun for chaufføren og ikke passagererne) så sørg for at kontrollere din rejseforsikring, så du er sikker på hvordan du er dækket ind.

Når du har booket bilen ved mægleren og betaling er gennemført, så foregår resten af processen mellem dig og den valgte udlejer!

Det koster normalt ekstra hvis man er flere chauffører, og der kan være tale om ekstra betaling ved unge chauffører (under 25 år). Mht. kørekort er det normalt ikke nødvendigt at anskaffe et internationalt kørekort for at leje bil i USA – det almindelige danske kørekort er nok. Vær i øvrigt opmærksom på, at nogle udlejningsselskaber forlanger du har haft kørekort i minimum 6 måneder. Du kan dog altid tage kontakt til udlejningsfirmaet og høre ad.

Leje bil - Kia Soul

Leje bil – Kia Soul

Generelt er det meget billigt at leje bil i USA, og udvalget er stort. Ofte koster det ikke meget mere at tage en lidt større bil end man egentlig har behov for. Næsten uden undtagelse, er alle udlejningsbiler udstyret med automatgear.

Mod ekstra betaling kan man få GPS med. Er der tale om en længere tur, er det billigere at smutte forbi Walmart eller lignende og købe en GPS. Jeg har tidligere medbragt min egen GPS, men nu anvender CO Pilot USA, som jeg har på min Samsung Galaxy.

Det er ofte billigst at starte og slutte ferien i samme stat/by, da de fleste udlejningsselskaber kræver et stort gebyr hvis lejebilen afleveres i en anden stat, en såkaldt envejsleje, så er det din plan skal den ekstra udgift med i regnskabet.

Back To Top
×Close search
Search