skip to Main Content
Menu
Valiant Air Command Warbird Museum

Valiant Air Command Warbird Museum

Museets historie

Museet blev startet af en gruppe på tolv personer i 1977. I dag er der over 1300 medlemmer. Museet udstiller, vedligeholder og restaurerer alle flytyper, der var hjemmehørende i verdens militære flyvevåben fra første verdenskrig til nutiden.
Museet er non profit, dedikeret til bevarelsen af ​​luftfartens historie for fremtidige generationer.

Museets seneste tilføjelse er deres “Vietnam Memorial Hangar”, som åbnede d. 16 juni 2011. Den nye hangar er ikke overraskende dedikeret til Vietnam-krigen. Derudover har den nye hangar givet museet mulighed for at iscenesætte alle deres fly i historisk rækkefølge efter æra.

En af museets mest bemærkelsesværdige restaureringer, er en “Grumman Wildcat”, som under en flyvning mistede motorkraft og styrtede ned i Lake Michigan i 1944. Piloten blev reddet, men flyet blev på bunden i 50 år, indtil den blev bjærget i 1994 og bragt til museet for at blive restaureret. En dedikeret flok entusiaster, kendt som “The Grumman Gremlins”, gennemførte restaureringen som tog mere en 30.000 timer.
Det lykkedes også at opspore piloten og redderen fra kystvagten, som begge har besøgt museet.

Museets danske forbindelse

Museet har blandt andet en fungerende C-47 Skytrain “Tico Belle”, som det er muligt at købe flyveture med. Under mit besøg var hun desværre ikke til stede, da hun var taget af sted for at deltage i et airshow.

“Tico Belle” rullede ud af fabrikken i 1942 og deltog blandt andet under de allieredes fremmarch i Normandiet. I 1945 blev hun gemt væk på lager, men blev hevet frem igen i 1948, hvor hun deltog i “Berlin Airlift” og fløj forsyninger ind til Vestberlin.

I 1950 overgik hun til Norge, hvor hun fløj fra 1950 til 1956, hvorefter hun så blev overført til Det Danske Flyvevåben. Her var hendes opgave at transportere den kongelige familie i Danmark. I 1982 lod det danske flyvevåben hende så pensionere, og det er så her Valiant Air Command (VAC) får mulighed for at tilbyde en så værdifuld del af historien et hjem. VAC medlemmer, med hjælp fra piloter fra det Danske Flyvevåben, får hende bragt til USA.

I 2001, da “Tico Belle” vendte tilbage fra et airshow, kollapsede landingsstellet under landingen. Dette nødvendiggjorde udskiftning af blandt andet landingsstel og begge motorer og propeller. Museet havde desværre ikke ressourcer til at ordne det med det samme, men i løbet af en årrække fik de hende repareret, og i 2008 fløj hun igen.

Placering

Museet er placeret i Titusville, Florida. Ved Space Coast Regional Airport (TIX), 6600 Tico Road, Titusville.

Museet ligger ikke lang fra Kennedy Space Center (ca. 20 min. kørsel), så er man i området er det absolut et besøg værd.

Museet ligger:
– ca. 1 times kørsel fra Orlando.
– ca. 2 timer og 45 min. kørsel fra Fort Lauderdale.
– ca. 3 timers kørsel fra Miami.

Læs mere om “Tico Belle

Valiant Air Command Warbird Museum

Museets hjemmeside: https://www.valiantaircommand.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

three × three =

Back To Top
×Close search
Search