skip to Main Content
Menu
On The Road

On The Road

Er du en rutineret chauffør burde der ikke være problemer med at køre i USA. De fleste kører hensynsfuldt, og der er normalt langt imellem fartbøllerne.

Flere steder er der flere spor end vi er vant til i Danmark, men det gælder ligesom derhjemme, om at være opmærksom på, hvornår man skal tage en afkørsel og så placere sig derefter. Der er generelt en god skiltning.

Omkring de større byer kan der være voldsom trafik morgen og eftermiddag, samt ved specielle arrangementer.

Kører du på motorvej (Interstate), så er der i mange stater ved afkørsler markeret hvilke hoteller, spisesteder og benzinstationer som er i nærheden, og når man så tager afkørslen får man at vide i hvilken retning og afstand de forskellige er placeret.

Benzinprisen angives i $ pr. gallon (1 gallon svarer til ca. 3,8 liter).

Vejskilt

Vejskilt – Viser hoteller ved afkørsel 5

Når du kører i inderste spor, så vær opmærksom på skiltningen.

Der skiltes ofte med at dette spor (eller evt. de 2 inderste) kun er til trafik der skal af hovedvejen – EXIT ONLY. Så er det tid til at skifte spor.

Exit only

Jeg bruger GPS til køreturen, men jeg har gjort det til en vane også at kontrollere turen på forhånd via Google Maps. Her hæfter jeg mig ved de hovedveje og større byer som passeres, så jeg undervejs ved at jeg er på rette spor, men også kan reagere hvis GPS’en står af eller ved omkørsler ved vejarbejde og lignende, samt nye veje som endnu ikke er komme med i GPS’ens kortdata.

Lokale love

Når du kører ind i en ny stat, så hold øje med skilte i vejsiden, som fortæller om specielle statregler.

F.eks. når det regner og du bruger vinduesviskerne, skal du tænde lyset eller f.eks. holde til venstre eller sænke hastigheden, hvis du passerer udrykningskøretøj/politiet i vejsiden.

Forhold ved Højresving

I de fleste stater i USA er det tilladt at svinge til højre i et kryds, selvom der er rødt lys, medmindre der er skiltet det modsatte!, og så længe man ikke generer andre bilister, cyklister og fodgængere.

Det fungerer faktisk rigtig godt, og afvikler den højresvingende trafik fint.

Det er fx. ikke tilladt i New York City, med mindre det er skiltet at man må.

No right turn on red

No right turn on red – NYC

Statsgrænser

Nogle gange opdager du ikke at du kører ind i en ny amerikansk stat, men de fleste steder er der som minimum skilte der byder dig velkommen til den pågældende stat.

Ved større veje har flere et velkomstcenter, hvor du kan få inspiration til besøget i den pågældende stat. Nedenfor er billeder fra et Georgia Visitor Center.

Visitor Center

Visitor Center

Skolebusser

Med hensyn til skolebusser er der nogle klare regler som du skal overholde. Der kan muligvis være forskelle i de forskellige stater.

Nedenstående vejledning er fra “Orange County Sheriff´s Office” i Florida. Jeg har valgt ikke at oversætte teksten, for at undgå fejl i oversættelsen:

Driver travelling in same direction as school bus:

Any person using, operating, or driving a vehicle on or over the roads or highways of this state shall, upon approaching any school bus which displays a stop signal, bring such vehicle to a full stop while the bus is stopped, and the vehicle shall not pass the school bus until the signal has been withdrawn.

Driver travelling in opposite direction of school bus:

The driver of a vehicle upon a divided highway with an unpaved space of at least 5 feet, a raised median, or a physical barrier is not required to stop when traveling in the opposite direction of a school bus which is stopped in accordance with the provisions of this section.

Skolebus

Skolebus

Back To Top
×Close search
Search