Skip to content

Rejsedagbog 2019-2-3 september (New York City)

Rejsedagbog 2019-2
1. Rejsedagbog 2019-2-25 august (Udrejse)
2. Rejsedagbog 2019-2-26 august (Norfolk)
3. Rejsedagbog 2019-2-27 august (Norfolk)
4. Rejsedagbog 2019-2-28 august (Norfolk)
5. Rejsedagbog 2019-2-29 august (Solomons)
6. Rejsedagbog 2019-2-30 august (Washington DC)
7. Rejsedagbog 2019-2-31 august (Baltimore)
8. Rejsedagbog 2019-2-1 september (Baltimore)
9. Rejsedagbog 2019-2-2 september (New York City)
10. Rejsedagbog 2019-2-3 september (New York City)
11. Rejsedagbog 2019-2-4 september (New York City)
12. Rejsedagbog 2019-2-5 september (New York City)
13. Rejsedagbog 2019-2-6 september (New York City)
14. Rejsedagbog 2019-2-7 september (Hjemrejse)

3 september

Første hele dag i NYC idenne omgang.

Første punkt på dagsordenen var et besøg ved Hudson Yards for at se The Vessel.

The Vessel er et nyt vartegn, der blev bygget som en del af udviklingen af Hudson Yards, og åbnede marts 2019.

Du skal have en billet for at besøge The Vessel. Billetterne er dog gratis og kan nemt bestilles online. Læs mere her: https://www.hudsonyardsnewyork.com/discover/vessel

Efter at have gået til toppen og nydt udsigten, gik jeg ned igen og begyndte at vandre rundt i NYC. Jeg havde ikke planlagt andet stort i dag, så jeg nød bare byen og fik blandt andet taget en del billeder af skilte til skiltemandag på Facebook.

Du kan se de fleste af allerede uploadede skilte samlet på hjemmesiden her.

Undervejs kom jeg også forbi Chinatown og Little Italy. I little Italy besøgte jeg “Christmas in New York”, hvor der er julestemning året rundt.

Undervejs var det blevet tid til frokost, og det passede med at jeg kom forbi Lombardis.

Lombardi’s er et pizzeria beliggende på 32 Spring Street på hjørnet af Mott Street. De åbnede i 1905 og er blevet anerkendt af Pizza Hall of Fame som det første pizzeria i USA.

Jeg havde dog ikke appetit til at spise en pizza, så jeg valgte Grandma Grace´s Meatballs. Der skulle også være plads til dessert.

Desserten spiste jeg hos The Little Cupcake Bakeshop.

De er berømte for deres chokoladekage. Desværre var kagen ikke klar, men der var også rigeligt andet at vælge imellem.

Jeg valgte en Black & White – En lækker chokoladekage i lag adskilt af hvid creme.

Efter kagen fortsatte jeg min gåtur, som bragte mig længere syd på Manhattan, indtil jeg trængte til at køle af. Derfor tog jeg subway’en uptown til 42th street. Jeg gik herfra til hotellet for at køle ned på værelset og lade telefonen op. Det er ulempen ved også at bruge telefonen til at tage billeder, fremfor at bruge et “rigtigt” kamera. Den løber hurtigere tør. Heldigvis har jeg en hurtiglader, så det tager ingen tid at på fyldt batteriet op igen.

Jeg har også en powerbank med på turen, men den havde jeg ikke med på dagens gåtur.

På min skridttæller kunne jeg se at jeg havde gået knap 22300 skridt.

Efter at have kølet, gik jeg igen en tur, dog ikke så langt som tidligere. Jeg havde valgt at spise aftensmad på TGI Fridays.

Jeg får normalt deres Jack Daniel’s Glazed Ribs, men denne gang valgte jeg noget lettere = færre  kalorier. Et Buffalo Chicken Bacon Flatbread.

Efter aftensmaden var det tid til at gå lidt rundt igen, og jeg endte på Hellcat Annie’s Tap Room, hvor jeg så Serena Williams vinde kvartfinalen ved US Open.

Hun vandt mens jeg nød en Earth Brown Ale fra Barrier Brewing Company.

Dagen blev afsluttet, på hotelværelset, nu med en skridttæller på knap 28000 skridt, med at se Conan O’Brien’s seneste udgave af “Conan Without Borders – Conan in Greenland”, hvor han besøger Grønland for at få afsluttet handlen, så USA kan købe Grønland.

Som det fremgår i videoen nedenfor, er han sikker på at han få handlen i hus. Han tilbyder blandt andet Florida i bytte.

Da programmet havde premiere i dag, så vil jeg ikke afsløre hvordan det gik 😉 men du kan se flere klip fra programmet, og hvordan han forberedte sig på turen på Youtube. Søg på #ConanGreenland

Rejsedagbog: 4 september >>

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top
Search