7 september Så gik turen hjem til DK. Jeg skulle først flyve omkring 17.30, så jeg…
Rejsedagbog 2012-28 oktober (Nashville)
10.
Rejsedagbog 2012-28 oktober (Nashville)
28 oktober
I dag gik turen så østpå mod Nashville. En kort tur på ca. 350 km.
Jeg havde ikke planlagt noget specielt i dag. Dagen var afsat til transport og til at slappe lidt af, så efter ankomst til hotellet “Comfort Inn Nashville – Downtown” var det tid til at vaske lidt tøj samt følge udviklingen af orkanen Sandy, som fylder en del i medierne herovre. “The Weather Channel” har kørt alle eksperterne i stilling, og har journalister ude ved alle kyster osv.
Hjemmefra havde jeg kigget på området hvor hotellet ligger. Lige overfor er der en række restauranter og pubs, og knap 6-700 meter væk ligger “The Flying Saucer” som var målet for en lille gåtur efter vasken var overstået.
“The Flying Saucer” har et ølkort på 4 A4-sider, så der er lidt for enhver smag og fra hele verden. De har endda gluten fri øl.
Hjemmeside: https://www.beerknurd.com/locations/memphis-flying-saucer
Efter en sen middagsmad på “The Flying Saucer” gik jeg lidt rundt i Nashville, blandt andet var jeg nede og vende omkring Broadway – den del hvor alle barerne og musikstederne ligger. Broadway er Nashvilles svar på Memphis Beale Steet og New Orleans Bourbon Street.
This Post Has 0 Comments