7 september Så gik turen hjem til DK. Jeg skulle først flyve omkring 17.30, så jeg…
Rejsedagbog 2012-6 november (Orlando – International Drive)
19.
Rejsedagbog 2012-6 november (Orlando – International Drive)
6 november
I dag kom der lidt regn, men det er så også kun anden gang på de knap 3 uger jeg har været af sted. Dagnen blev brugt til afslapning og lidt shopping.
Når man skal vælge et sted som udgangspunkt for opholdet i Orlando, så kan man vælge at bo i et af Disneys resorts eller Universals hoteller.
Ved at bo på et af de officielle resorts/hoteller medfølger som regel en række fordele som tidlig adgang til parkerne, express adgang uden om de almindelige køer til forlystelserne osv. For både Disney og Universal vedkommende findes der hoteller/resorts i forskellige prisklasser.
En anden mulighed er, at bo ved International Drive (I-Drive) eller Universal Boulevard. De to veje følges i en vis udstrækning parallelt.
Med hensyn til I-drive som jeg har boet ved adskillige gange, så er her et mangfoldigt udpluk at hoteller (mere end 100), restauranter (mere end 150), barer, vandlande, store minigolf anlæg, spillehaller, spillesteder, butikker, supermarkeder, outlets osv.
Er formålet med besøget at besøge Disney, så er der tale om en køretur med bil på ca. 20-25 min., mens Universal kan nås på ca. 5-10 min. Det er i øvrigt også muligt at spadsere ud til Universal hvis du bor i den nordlige ende af I-Drive.
Mange af hotellerne på I-Drive tilbyder desuden gratis shuttle til de forskellige parker – vær dog opmærksom på at nogle at turene kan tage ekstra lang tid, da shuttlen skal rundt til andre hoteller og samle folk op. Enkelte hoteller har også deres egen taxa/limousine service hvor der er tale om faste priser, dvs. du inden turen ved hvad du skal betale (minus drikkepenge).
Er i nogle stykker, er det heller ikke dyrt at tage en Taxi.
I-drive er et oplagt sted, hvis man er af sted uden børn, men der er naturligvis også masser af muligheder selv med børn.
This Post Has 0 Comments