Skip to content

Hoover Dam

Hoover Dam ligger på grænsen mellem Nevada og Arizona, og er bygget i Black Canyon på Colorado River. Dæmningen blev bygget i perioden 1931-1936.

Dæmningen ligger omkring 45 min. kørsel fra Las Vegas og besøges årligt af omkring 1.000.000.

Første stop

Lige før du ankommer til Hoover Dam er der en sikkerhedskontrol, hvor der foretages stikprøver blandt de besøgende. Kort efter sikkerhedskontrollen kommer “Mike O’Callaghan-Pat Tillman Memorial Bridge Plaza”.

Herfra har du adgang til “Mike O’Callaghan-Pat Tillman Memorial Bridge” som byder på en fantastisk udsigt over dæmningen.

Mike O’Callaghan-Pat Tillman Memorial Bridge Plaza

Mike O’Callaghan-Pat Tillman Memorial Bridge Plaza -Stien op til broen.

View fra Mike O’Callaghan-Pat Tillman Memorial Bridge

View fra Mike O’Callaghan-Pat Tillman Memorial Bridge

Andet stop

Andet stop er ved selve dæmningen. Det er muligt at parkere på begge sider af dæmningen – på Nevada siden kun mod betaling – men hvis du kører over dæmningen til Arizona siden, er der flere steder hvor parkering er gratis. Det er også her store biler, busser osv. skal parkere.


Ved dæmningen – på Nevada siden – finder du også et besøgscenter. Er man interesseret i selve maskineriet bag dæmningen tilbydes 2 forskellige guidede ture.

Både besøgscentret og turene koster penge.

Sidste stop

Sidste stop finder du hvis du fortsætter med at følge vejen på Arizona siden til vejen ender. Her finder du “Hoover Dam Lookout” med endnu en flot udsigt over dæmningen og “Mike O’Callaghan-Pat Tillman Memorial Bridge”. På toppen ligger også en lille butik.

Jeg ankom tidligt og i butikken anbefaler de også at man ankommer tidligt om morgenen, gerne inden 9.

På turen tilbage omkring middagstid var der da også en kø den modsatte vej på ca. 2 kilometer.

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top
Search