Badlands er en amerikansk nationalpark beliggende i det sydvestlige South Dakota. Badlands blev navngivet af Lakota…
Rejsedagbog 2016-1 juli (Howe Caverns)
2.
Rejsedagbog 2016-1 juli (Howe Caverns)
1 juli
I dag forlod jeg Boston i en Greyhound bus til Albany, hvor jeg mødte mine rejsekammerater på denne tur, familien Jørgensen. Turen til Albany tog ca. 3 1/2 time i en nyere bus med aircondition, wifi og strømstik ved sæderne. Heldigvis havde bussen også et toilet, da der kun var to stop undervejs.
Der var denne gang ikke tid til at opleve Albany, som er hovedstaden i staten New York, da vi havde en lang køretur foran os.
Første del af køreturen var dog kun på ca. en time. Turen gik til Howe Caverns.
Howe Caverns
Howe Caverns er den største hule (som er åben for offentligheden) i det nordøstlige USA, med omkring 160.000 besøgende hvert år. Det er den anden mest besøgte naturlige seværdighed i staten New York, med Niagara Falls som nummer et.
Navnet har de fået efter Lester Howe, som købte grunden og hulerne tilbage i februar 1843 for 100 $. Senere samme år startede de første rundvisninger i hulerne.
Skiftende ejere har haft et forskelligt syn på brugen af hulerne, og i 1898 stoppede de daværende ejere rundvisningerne i hulerne, og begyndte i stedet at producere cement. I 1929 blev hulerne igen åbnet for offentligheden, og har blandt andet siden været skueplads for over 650 bryllupper.
Howe Caverns tilbyder en række forskellige ture ned i hulerne. Da vi stadig havde en længere køretur foran os, valgte vi den traditionelle tur. Turen varer 90 min. og kræver ingen forudgående reservation. Man sendes af sted med en guide, i grupper på 30 personer, hvert 10 min.
I hulerne er temperaturen 12 grader med en luftfugtighed på 70-75%. Desværre er belysning også sparsom, hvilket gør det svært at tage gode billeder.
Den traditionelle tur byder også på en lille sejltur.
Udover turen i hulerne, så tilbyder de også en række forskellige aktiviteter som en Zip-line tur og H2OGO Ball.
Du kan læse mere om de mange muligheder og priser på den officielle hjemmeside: https://howecaverns.com
Som sagt havde vi en længere køretur foran os, så da vi havde besøgt hulerne fortsatte vi mod Niagara Falls.
Niagara Falls
Vi ankom sent til Niagara, og efter et hurtigt check ind på hotellet besøgte vi kort den amerikanske side.
Da det var Canada Day (Fête du Canada) – Canadas national dag, var der masser af aktivitet i området, og aftenen blev afsluttet med et flot fyrværkeri.
I morgen tilbringer vi hele dagen ved Niagara Falls.
This Post Has 0 Comments