Badlands er en amerikansk nationalpark beliggende i det sydvestlige South Dakota. Badlands blev navngivet af Lakota…
Rejsedagbog 2017-21 august (Tennessee Museum of Aviation & Chimney Rock Park)
8.
Rejsedagbog 2017-21 august (Tennessee Museum of Aviation & Chimney Rock Park)
21 august
Så var det tid til at forlade Pigeon Forge, men ikke uden et sidste besøg. I udkanten af byen ligger nemlig “Tennessee Museum of Aviation“.
Der er tale om et mindre museum med fokus på 2. Verdenskrig og Vietnam krigen. Nedenfor er et lille udsnit af dagens billeder.





Efter besøget var det af sted mod North Carolina, hvor jeg skulle overvære solformørkelsen som gik på tværs af USA.


Jeg havde valgt at se solformørkelsen i “Chimney Rock Park”. Her ville der dog ikke være en komplet solformørkelse, men tæt på. Det var også på vejen imod Charlotte, North Carolina, hvor jeg skal overnatte. Parken er kendt for en dejlig natur med forskellige vandreture, vandfald og selvfølgelig klippeformationen Chimney Rock.

Normalt er der elevator op til foden af Chimney Rock, men den var selvfølgelig under vedligeholdelse, så den eneste vej var via trapperne.

Jeg kunne så nyde udsigten fra Chimney Rock, mens jeg ventede sammen med en mindre flok oppe og nede af bjerget.



Endelig kom (den delvise) solformørkelsen, og det var imponerende at følge med, mens solen langsomt blev dækket. Desværre kom der en større klynge skyer ind over lige før den blev dækket helt.

Efter den delvise solformørkelse var det igen tid til en vandretur. En tur ud og se vandfaldet “Hickory Nut Falls”.

Vandfaldet er et af de højeste på østkysten, og i 1992 indgik det i filmen “The Last of the Mohicans”. Mængden af vand afhænger formentlig af sæsonen, og her i sommerperioden var der ikke meget vandfald at se.

Forvent at bruge mellem 45 – 60 minutter på turen frem og tilbage.

Efter besøget i “Chimney Rock Park” gik turen videre mod Charlotte, hvor jeg i morgen skal besøge 2 museer.
Aftensmaden blev indtaget undervejs mod hotellet. Valget faldt på “FATZ” – Southern Kitchen, som jeg først skiftede bekendtskab med 15 august.
This Post Has 0 Comments