26 august

Savannah er en vigtig havneby, og under mit ophold kom der flere store containerskibe forbi.

I dag startede jeg med at tage på en sightseeing tur. Der er flere selskaber at vælge imellem, men som jeg observerede i går, kører de mere eller mindre samme rute. Jeg valgte at tage med “Old Town Trolley Tours“, som blandt andet tilbyder at man kan hoppe af og på hele dagen. En komplet tur tager omkring 90 minutter.

Savannah har det største historiske distrikt i USA, og som en af guiderne fortalte, skyldes det nok at de ikke har så travlt i Savannah, eller Slowannah, som hun kaldte det, og det har betydet at man har bevaret en stor del af det historiske Savannah.

Jeg kørte med nede fra havnen, River Street.

Sightseeing turen går blandt andet forbi “Savannah Visitor Center”, hvor alle skal skifte bus, så det passede jo med et besøg i besøgscentret.

Inde i centret ligger et mindre museum: “Savannah Historic Museum”. Museet er ikke det store, men de har en udstilling om Savannah under den amerikanske revolution, og et af uafhængighedskrigens blodigste slag, som fandt sted lige bag museet.

Der var heldigvis en udklædt frihedskæmper/guide som fortalte historien, og førte os ud bagved til “Battlefield Memorial Park” hvor han afsluttede fortællingen om slaget som fandt sted den 9 oktober 1779.

På en time omkom omkring 800 mænd. Næsten alle der omkom var på frihedskæmpernes side, som blev mødt af kraftig beskydning fra de engelske styrker.

Turen blev afsluttet med en demonstration af ladning og affyring af en musket.

Nu var det tid til at hoppe ombord på Sightseeing bussen igen, og jeg kørte med til Forsyth Park, hvor der var et marked “Forsyth Farmers Market”.

Kort tid efter markedet begyndte det at regne, som sædvanligt let i starten, men hurtigt tog det ved, og jeg søgte efter læ.
Jeg fandt læ i restauranten “Fire – Street Food“.

Det viste sig at være et hyggeligt sted med god mad. Jeg fik en fantastisk god “Gang Leuring (Yellow Curry): Chicken, homemade curry, potatoes, carrots, squash, onions, bamboo shoots, lime leaf, fresh basil, white rice”.

På sightseeingturen kom vi forbi “Leopold’s Ice Cream“, og det sørgede jeg for at huske, så jeg senere kunne kigge forbi. Det er absolut et besøg være.

Der var en en lang kø, men ansatte gik rundt og udleverede menukort, så man kunne bestemme hvad man ville have, mens man stod i køen. Jeg besluttede at få en en “Hot Fudge Sunday”. En god beslutning

Efter isen var det tid til at gå tilbage til hotellet. Igen for at køle af.

Efter at have slappet af i aircondition med afslutningen på Manchester United-Leicester, blev det igen tid til ost og vin på hotellet, som blev efterfulgt at et besøg på “Planters Tavern at the Olde Pink House” for at spise aftensmad. Jeg forsøgte at besøge stedet i går, men det var fuldt booket, så her til aften kiggede jeg forbi lidt tidligere og fik en plads i baren.

Det er et hyggeligt, men mørkt sted, da der er meget dæmpet belysning og ved borde og bar er der kun stearinlys. Meget hyggeligt.

Mad, øl og cocktails var rigtig godt, og jeg anbefaler et besøg. Ovenpå ligger restauranten “The Olde Pink House”.

I morgen går turen til Orlando.